Vedtægter
for Hinnerup civile Hundeførerforening (DcH-Hinnerup)
§ 1 Foreningens navn.
Foreningens navn er Hinnerup Civile Hundeførerforening (HCH)
Foreningens hjemsted er Hinnerup kommune.
Foreningen er medlem af Danmarks civile Hundeførerforening (DcH)
§ 2 Foreningens formål.
Foreningens formål er at virke til fremme og forbedring af hundens anvendelse i
den civile befolknings brug.
Til opnåelse af dette formål vil foreningen:
a. Samle alle hundeinteresserede personer i en forening.
Træne hunde i dressur i henhold til landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforenings konkurrenceprogrammer samt give vejledning i lydighedsdressur. Det er en forudsætning for udøvelse af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen.
Foreningens konkurrenceprogram fastsættes af hovedbestyrelsen for DcH.
b. Tilmelde deltagere til konkurrencer i andre foreninger.
c. Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, trænere og dommere i overensstemmelse med DcH’s herom gældende regler.
§ 3 Medlemmer.
Enhver hundeinteresseret kan optages som medlem.
Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til foreningens formand eller
kasserer inden 31. december.
Foreningen skal betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks
civile Hundeførerforening.
Medlemmer der overføres fra en anden forening i DcH, og som har betalt
kontingent for foreningsåret, skal først betale kontingent i den nye forening
fra næste regnskabsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun grundkontingentet og
ikke et eventuelt træningsgebyr.
Foreningen tilmelder straks ved indmeldelse nye medlemmer til
landsforeningen.
§ 4 Kontingent.
Foreningens kontingent består af grundkontingent og træningsgebyr.
Grundkontingent indeholder det til enhver tid gældende kontingent til
kredsråd og landsforening.
Træningsgebyr fastsættes hvert år på generalforsamlingen.
Passive medlemmer betaler kun grundkontingent.
Kontingent opkræves helårligt i januar måned.
Medlemmer som ikke har betalt inden den. 1. februar, slettes som medlem af
foreningen og kan først genindtræde , når skyldig restance er betalt.
Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på foreningen
eller dets midler.
§ 5 Generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.
Foreningen afholder ordinær
generalforsamling hvert år inden udgangen af november måned.
Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde følgende:
1.
Valg af dirigent.
2.
Formandens beretning.
3.
Foreningens regnskab.
4.
Fastsættelse af træningsgebyr.
5.
Indkomne forslag.
6.
Valg af bestyrelse.
7.
Valg af 1 bestyrelsessuppleant for 1 år.
8.
Valg af 2 revisorer.
9.
Valg af 1 revisionssuppleant for 1 år.
10.
Eventuelt.
Alle valg og beslutninger foretages ved simpel stemmeflertal.
Skriftlig afstemning skal finde sted når 1/10 af de fremmødte medlemmer
eller bestyrelsen forlanger det.
§ 6 Vedtægtsændring.
Til vedtægternes vedtagelse eller ændring kræves 2/3 af de fremmødte medlemmers
stemmer.
Vedtægterne skal som information indsendes til formanden for landsforeningen
Danmarks civile Hundeførerforening senest 4 uger efter den generalforsamling,
hvor de er vedtaget.
§ 7 Stemmeberettigede.
Alle medlemmer som ikke er i restance har tale og stemmeret.
Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.
§ 8 Indkaldelse til generalforsamling.
Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i
hænde senest 1. november.
Ekstraordinær generalforsamling finder sted når bestyrelsen finder anledning
hertil eller når mindst ¼ af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom
til bestyrelsen med angivelse af, hvad der ønskes behandlet.
En sådan generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter anmodninger er
modtaget.
Til ordinær såvel som til ekstraordinær generalforsamling indvarsler
bestyrelsen ved meddelelse i klubblad, dags-/ugepresse eller ved skriftlig
meddelelse til medlemmer med angivelse af dagsorden samt indkomne forslag.
§ 9 Foreningens struktur.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer som konstituerer sig selv med formand,
næstformand og kasserer samt sekretær.
Foreningen tegnes af formanden.
Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen således at henholdsvis 2 og 3 er på
valg hvert andet år.
Endvidere vælges 1 bestyrelsessuppleant, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg hvis medlemmer udpeges af
bestyrelsen.
De nedsatte udvalg et til enhver tid ansvarlig overfor den siddende
bestyrelse.
Alt foreningsarbejde er ulønnet, dog kan der ifølge bestyrelsens skøn, af
foreningens midler, ydes tilskud til udgifter forårsaget af foreningsarbejdet.
§ 10 Foreningens regnskab.
Foreningens regnskabsår er fra 1. oktober til 30.september.
Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i
revideret stand senest 1. november
Regnskabet skal fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen har ret til at indkalde revisorerne til uanmeldt kasseeftersyn.
Regnskab og kassebilag skal gemmes mindst 5 år efter godkendelse.
Bestyrelsen fører et regnskab med bilag, et medlemskartotek samt en protokol.
§ 11 Konkurrencer.
Tilmelding til konkurrencer samt betaling af startgebyr skal ske til bestyrelsen,
der om fornødent kan fastsætte kvalifikationskrav. Bestyrelsen har ansvaret for
at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig hører hjemme.
§ 12 Diciplinærsager.
Med hensyn til disciplinærsager henvises til de enhver tid gældende bestemmelser
for landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforenings ordensudvalg.
§ 13 Foreningens opløsning.
Foreningen kan ikke opløses, så længe mindst 5 medlemmer gør fordring på dens
beståen. Skulle den blive opløst skal ejendele, udlånt eller stillet til
disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening
leveres tilbage til denne.
Foreningens ejendele og kapital i øvrigt tilfalder Hinnerup Idrætsparkfond
eller anden lokal forening.
Opløsning af en forening eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile
Hundeførerforening kan kun ske efter 2 generalforsamlinger afholdt med minimum 4
ugers mellemrum.
Vedtager
1. generalforsamling ophør, oprettes et forretningsudvalg hvori kredsens
hovedbestyrelsesmedlem har sæde, til varetagelse af daglige opgaver.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 28. november 1993
Hinnerup den 10. november 2001
Winnie Knudsen, Lisbeth Sønderskov, Susanne Svendsen, Peter Husum
Ændringer foretaget : 27. november 1993 - §4 Betalingsdato ændret.
10.november 2001 - §9 Foreningen tegnes af formanden.
|
© DcH Hinnerup, 14-08-2010 |